En af Donald Trumps mest trofaste støtter, det republikanske kongresmedlem Marjorie Taylor Greene, gjorde sig en særdeles god handel, da hun mellem 8. og 9. april gik på storindkøb i en bred vifte af amerikanske aktier.

Her købte hun ind for mellem 21.000 og 315.000 dollar i aktier, svarende til mellem 138.000 og 2,07 millioner danske kroner. Det skriver The New York Times. 

Årsagen til usikkerheden i beløbet findes i, at Taylor Greene ikke behøver at opgive de eksakte beløb. 

Men købene skriver sig ind debatten om Donald Trumps hentydning til, at det var et »FANTASTISK TIDSPUNKT AT KØBE« få timer inden, at han introducerede en 90 dage lang opbremsning af den fulde udrulning af sin handelskrig.

Udmeldingen udløste for to af de største amerikanske indeks en stigning, der ikke er set lignende siden 2008, og for selskaber som Tesla og Apple betød det en stigning på henholdsvis 23 og 15 procent.

Det har fået flere demokrater, herunder minoritetslederen af Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, til at kræve forløbet undersøgt for markedsmanipulation, »herunder hvilken forhåndsviden, om nogen, medlemmer af den republikanske konference i Repræsentanternes Hus havde om Trumps beslutning om at sætte de hensynsløse toldsatser på pause, som han indførte«, sagde han torsdag.

Selvom der ikke er beviser for insiderhandel eller markedsmanipulation, bruger demokraterne nu eksemplerne til at angribe Donald Trumps toldkrig.

De henviser til, at Trumps venner og tilhængere høster økonomiske gevinster af beslutninger, der skader almindelige mennesker. 

I sidste ende vil demokraterne have forbudt aktiehandel for Kongressens medlemmer, men »indtil det sker, er vi naturligvis nødt til at fortsætte med at fremhæve, hvorfor det er problematisk«, sagde Hakeem Jeffries i et interview på tv-kanalen MSNBC mandag. 

Vennernes mand

Eksemplet med Marjorie Taylor Greene er nemlig ikke det eneste, der har gjort sig gode handler. 

Efter sin udsættelse af den fuldpotente handelskrig fortalte Donald Trump gladelig, hvor mange penge hans venner havde tjent på aktiemarkedet efter annonceringen.

I en video kan man se, hvordan Trump i Det Hvide Hus peger på den finansielle investor Charles Schwab og forretningsmanden og ejeren af et NASCAR-team, Roger Penske, og siger: 

»Han tjente to en halv million dollar, og han tjente 900 millioner dollar. Det er ikke dårligt«.

Kongresmedlemmer skal senest 30 dage efter aktiehandler deklarere, hvilke aktier der er tale om, og angive et prisinterval. 

Det er her, at det er kommet frem, hvordan Marjorie Taylor Greene købte aktier i selskaber som Apple og andre techvirksomheder og energiselskaber dagen før eller samme dag, som Trump udsatte dele af toldkrigen. 

Det bliver nu muligt igen at bestille de dyre Business Class-sæder på rejser med SAS i Europa.

Det skandinaviske luftfartsselskab mærker en stigende efterspørgsel efter mere komfort og gør nu de dyrere sæder tilgængelige på forbindelserne mellem europæiske byer.

Hidtil har det kun været muligt at købe Business Class-billetter på langdistanceruterne til andre kontinenter.

»Vi genindfører Business Class fra 1. november og begynder at sælge billetterne fra maj,« siger Anko van der Werff, topchef i SAS, i et interview til Berlingske.

I mange år har der ikke været tilstrækkelig efterspørgsel efter de dyrere billetter på rejser inden for Europa.

Det er dog ved at ændre sig.

»Når jeg taler med folk på hotellerne, fortæller de, at kunderne generelt bestiller kortere, men dyrere ophold. De oplever, at flere kunder rejser torsdag til søndag, tager deres partner med og vælger et bedre hotel. Den trend mod mere premium kan vi som luftfartsselskab også se,« siger Anko van der Werff.

I dag har SAS to klasser på de europæiske forbindelser – den billigste GO-kategori og det lidt dyrere Plus-niveau. Fremover bliver Plus skiftet ud med Business Class på alle europæiske flyvninger, bortset fra indenrigsruterne i Danmark, Norge og Sverige. GO kommer fremover til at hedde Economy.

På langdistanceruterne vil mellemkategorien Plus skifte navn til Premium, mens GO også her fremover kommer til at hedde Economy. Business Class på de lange ruter bliver fastholdt, men vil dog opleve en række forbedringer som blandt andet bedre mad.

Nyt marked

SAS sløjfede Business Class-konceptet for mere end ti år siden, fordi markedet på det tidspunkt var helt anderledes. Her var fokus i højere grad på pris, men i dag efterspørger flere passagerer produkter med bedre service.

»Folk tillader sig selv at bruge lidt mere. Når de tager afsted, tænker de, at de vil have det godt, og det betyder, at de bruger flere penge på restauranter, hoteller og på flyrejsen. Det er helt klart også noget, som vi mærker,« siger Anko van der Werff.

En Business Class-billet i Europa vil give en plads forrest i flyet, og man er dermed sikret, at man kan komme først ind og ud. Der vil samtidig altid være et garanteret frit midtersæde, som giver mere komfort.

Der kommer også til at blive serveret betydelig bedre mad end i dag, og det vil ikke længere ankomme på plastiktallerkner, men på rigtig porcelæn.

Det vil være en ny type kabinedeler, som tydeligere adskiller Business Class fra resten af flyet. Det betyder blandt andet, at kun Business Class-passagerer kan benytte toiletterne forrest i flyet.

Hvad kommer det til at koste?

I lufthavnen kan passagererne på Business Class bruge den hurtigere fast track-linje, ligesom der vil være mulighed for at benytte lounger i en række nye lufthavne rundtom i Europa. Tidligere var det for Plus-kunderne stort set kun muligt i de skandinaviske lufthavne.

Prisen vil SAS ikke udtale sig om.

Men kigger man på, hvad en flybillet koster til New York, kan den fås for omkring 2.500 kroner for en enkeltbillet for en såkaldt GO-billet, der er den billigste kategori. Vælger man mellemniveauet, hvor man blandt andet får mere benplads, er prisen cirka 7.500 kroner, mens et Business Class-sæde koster godt 14.000 kroner

Ved det regnestykke er en Business Class-billet mere end fem gange så dyr som den billigste billet. I dag koster en billet til London omkring 1.200 kroner, og en tilsvarende forskel vil betyde, at prisen vil ende på mere end 6.000 kroner. 

Bliver prisen mere tilsvarende det nuværende mellemniveau på langdistanceruterne, kommer SAS til at skulle have knap 4.000 kroner for en enkeltbillet til London.

Kina har beordret sine luftfartsselskaber til ikke at lave nye bestillinger på fly fra den amerikanske producent Boeing.

Det skriver mediet Bloomberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er et direkte modsvar til USA's beslutning om at pålægge kinesiske varer told på 145 procent.

De kinesiske luftfartsselskaber er desuden blevet bedt om helt at stoppe med at handle med amerikanske selskaber, der sælger materialer til fly.

En regulær toldkrig mellem USA og Kina har udspillet sig de seneste uger, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, varslede forhøjede toldsatser på kinesiske varer.

Siden da har de to parter skiftevis forhøjet tolden på hinandens varer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Trumps argument for højere toldsatser er, at USA ifølge ham har et handelsunderskud med eksempelvis Kina. Det skal der rettes op på, mener han.

Intentionen er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

I kølvandet på den eskalerende toldkrig har Kinas præsident, Xi Jinping, opfordret til øget økonomisk samarbejde blandt asiatiske lande.

Han har desuden sagt, at der ikke er nogen vindere i en toldkrig.

Fra kinesisk side har det lydt, at man søger dialog med USA, men at man vil "kæmpe hele vejen" for at beskytte kinesiske interesser.

/ritzau/

Apple har sikret sig en overraskende førsteplads ved at være det bedstsælgende mobilmærke i verden i årets første tre måneder, men glæden i hovedkontoret i Cupertino er behersket, for der er fortsat udsigt til store udfordringer og usikkerhed for den amerikanske mobilgigant.

Ifølge analysefirmaet Counterpoint, som følger mobilmarkedet tæt, er det første gang, at Apple formår at være verdens største i et første kvartal.

Her blev sydkoreanske Samsung slået på målstregen. Apple stod i januar-marts for 19 procent af samtlige solgte smartphones i verden, og det er særligt øget salg i Japan og Indien, som trækker Apple op. Sammenlagt solgte Apple fire procent flere iPhones end for et år siden.

Normalt er det i fjerde kvartal, at Apple henter sit store salg. Her er årets nye iPhones nemlig nået ud på hylderne verden over, og julekvartalet er for enhver elektronikproducent årets bedste.

Halvanden million iPhones fløjet ind i hast

Det samlede mobilsalg i første kvartal lå tre procent højere end for et år siden, og navnlig salget i januar var stærkt. Apples lancering af iPhone 16e, som er en opfølger til iPhone SE og en lidt mindre og ikke helt så dyr udgave af selve iPhone 16-telefonerne, samt Samsungs lancering af de nye toptelefoner Galaxy 25 har trukket læsset i det øgede salg.

USAs handelskrig mod resten af verden lagde dog hurtigt en dæmper på fremgangen, og Counterpoint forventer, at mobilsalget i 2025 vil blive ringere end i 2024, særligt i USA, hvor straftolden vil udløse højere forbrugerpriser. Apple producerer fortsat størstedelen af sine iPhones i Kina og fragter dem til USA, hvorved de rammes af præsident Donald Trumps handelskrig.

Nogle analytikere anslår, at iPhone-køberne i USA risikerer prisstigninger på 30-40 procent på den næste iPhone.

Apple har kæmpet for at undgå at blive ramt af Donald Trumps straftold, sådan som det lykkedes at undgå det under Trumps første præsidentperiode. Men Apple-topchef Tim Cook har taget forholdsregler. Han hyrede fragtfly til at få bragt 600 ton iPhones, svarende til halvanden million styk, til USA fra Indien, hvor Apple også har produktionsfaciliteter, for at undgå en pludselig straftold.

Samsung stod i januar-marts 2025 for 18 procent af det samlede mobilsalg i verden, en tilbagegang på fem procent, mens kinesiske Xiaomi – verdens tredjestørste mobilproducent – nu sidder på 14 procent af verdens mobilsalg, en fremgang på fem procent, der især er hentet på det kinesiske hjemmemarked, der er verdens største mobilmarked.

Kina er Apples tredjestørste marked efter USA og Europa. Her har Apple i nogen tid haft problemer, fordi kineserne køber kinesiske mærker som Xiaomi og Huawei.

Hjælpende hånd fra Trump

Donald Trump besluttede 11. april at undtage smartphones, computere og forskellig anden elektronik fra den straftold på 145 procent, som ellers var blevet pålagt varer fra Kina. Dermed rammes Apple lige nu »kun« af den almindelige basisstraftold mod Kina på ti procent. Undtagelserne er dog midlertidige, understregede præsidenten to dage senere.

Apple-aktien havde allerede mistet 800 milliarder dollar i markedsværdi, men steg med 2,2 procent, da nyheden kom frem, og Donald Trump sagde, at han havde fortalt Tim Cook om, hvordan han havde hjulpet ham.

Apple er svært afhængig af sit iPhone-salg. Det udgør mere end 55 procent af Apples samlede omsætning, som i 2024 var på 395,7 milliarder dollar (2,6 billioner kroner). IPhonen er samtidig nøglen til hele det univers, som Apple har opbygget omkring den, og som i stigende omfang henter milliarder og atter milliarder ind til Apples pengetank, der er navnkundig for at bugne med kontanter.

Apple sad i 2024 på 63 procent af det danske smartphonemarked, mens Samsungs markedsandel var på 24,8 procent af det samlede mobilsalg. Det viser tal fra analysefirmaet IDC, som følger teknologimarkederne tæt. Kinesiske Oppo var det tredjemest solgte mobilmærke i Danmark i 2024 med 5,3 procent af markedet.

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes for Meta-topchef og -storejer Mark Zuckerberg at få stoppet den banebrydende retssag, som nu risikerer at ende med, at billedtjenesten Instagram og beskedtjenesten WhatsApp skal frasælges.

Mandag begyndte den meget omtalte sag ved en domstol i Washington, hvor USAs konkurrence- og forbrugermyndigheder vil have Meta-koncernen, der tidligere hed Facebook, dømt for ulovligt at knuse konkurrencen ved at købe Instagram og WhatsApp for mere end ti år siden.

»De besluttede, at konkurrencen var for hård, og at det ville være lettere at købe deres konkurrenter end at konkurrere med dem,« siger Daniel Matheson, som er advokat for konkurrencemyndigheden Federal Trade Commission (FTC).

Retssag trykprøver Trump

Retssagen følger med enorm opmærksomhed. Den vil nemlig trykprøve præsident Donald Trumps løfter om at gå efter teknologigiganterne. Samtidig står hele Mark Zuckerbergs fremtid på spil, eftersom visse opgørelser ifølge nyhedsbureauet Reuters viser, at Meta henter omkring halvdelen af sin indtjening i USA fra Instagram.

Meta-koncernen oplyser ikke, hvor stor omsætning de enkelte tjenester har, men annonceanalysefirmaet EMARKETER anslog således i december, at Instagram i 2025 ville levere en indtjening til Meta-koncernen på 37,13 milliarder dollar (243,7 milliarder kroner). Det er lidt over halvdelen af koncernens samlede indtjening i USA, og Instagram har dermed en større omsætning pr. bruger end noget andet socialt medie, herunder Facebook. 

Den 40-årige Mark Zuckerberg besvarede mandag roligt spørgsmål i vidneskranken, samtidig med at han forsøgte at slå tilbage.

Meta købte Instagram i 2012 for en milliard dollar og WhatsApp i februar 2014 for 19 milliarder dollar. Begge var Metas største opkøb og fungerede som en fremtidssikring af den børsnoterede koncern.

FTC har fremlagt e-mail fra Mark Zuckerberg, hvori han foreslår at købe Instagram som en måde at neutralisere en mulig Facebook-konkurrent på, og hvori han udtrykker bekymring for, at den krypterede beskedtjeneste WhatsApp kunne udvikle sig til et socialt netværk. FTC anfører, at Meta i dag sidder på et monopol på de platforme, hvor brugerne deler indhold med venner og familiemedlemmer.

Meta mener omvendt, at opkøbene har være til gavn for brugerne, og at der i dag er konkurrence fra ByteDances TikTok, Googles YouTube og Apples beskedapp, iMessage.

Google afventer straffen

I fjerede kvartal 2024, som er de senest offentliggjorte tal, var der ifølge koncernen 3,35 milliarder dagligt aktive brugere på Facebook, Instagram, Messenger og/eller WhatsApp. WhatsApp er Metas største app, hvad angår antallet af daglige brugere, og er i færd med at ruste op for at tjene flere penge. Lige nu bidrager WhatsApp kun med en lille bid af den samlede indtjening i Meta-koncernen.

Retssagen ventes at strække sig frem til juli. Hvis FTC vinder, skal myndigheden bevise, at et tvangssalg af Instagram eller WhatsApp vil genskabe konkurrencen.

Google blev for nylig dømt til at være et monopol og afventer selve straffen. Også denne sag følges med stor opmærksomhed.

Amazon og Apple skal også i retten efter krav fra de amerikanske myndigheder.

Trods teknologigiganternes mange ændringer og topchefernes deltagelse ved indsættelsen af Donald Trump som præsident 20. januar, er konkurrencesagerne mod dem ikke blevet standset.

I marts gentog det amerikanske justitsministerium et krav, som Joe Bidens regering fremsatte, om at en domstol skal bryde Googles monopol på internetsøgninger, muligvis ved at kræve et frasalg af mobilsoftwaren Android.

Det danske C25-indeks har sammen med resten af aktiemarkedet været sat under pres af skiftende toldmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Siden torsdag er stemningen dog vendt, og indekset har tirsdag sat kursen mod den fjerde handelsdag i træk i grønt terræn.

Et kvarter efter børsåbning - klokken 9.15 - ligger C25-indekset til at stige omkring 1,7 procent.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Transportselskabet DSV, kabelproducenten NKT og energiselskabet Ørsted er nogle af dem, som har fået den bedste start på dagen.

Aktiemarkeder verden over har de seneste uger bølget frem og tilbage i takt med Trumps toldmeldinger.

Økonomer og banker begyndte at frygte, at præsidentens toldplaner kunne være med til at sende verdensøkonomien ud i en recession.

En recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

På ganske kort tid mistede det danske C25-indeks omkring 20 procent af sin værdi og blev sendt ned i et niveau, der ikke var set i flere år.

Onsdag i sidste uge lød det så fra Trump, at han satte sine planer delvist i bero i 90 dage.

Det skabte en sådan lettelse på markederne, at den amerikanske fondsbørs i Wall Street i New York endte med de højeste stigninger siden 2008.

Dagen efter fulgte det danske C25-indeks trop med sin største stigning nogensinde. Det vil sige siden 2017, hvor indekset blev sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Med tirsdagens stigning ligger indekset til at være steget med cirka ti procent siden bundniveauet den 9. april. Det er dermed fortsat langt fra at have indhentet det tabte.

/ritzau/

20 procent af de familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, enten ejer eller har en ejerandel i mindst ét dansk sommerhus.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

En topleder beskrives som en, der har ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.

Det samme er tilfældet for 15 procent af de familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig erhvervsdrivende.

Til sammenligning gælder det for lidt mindre end tre procent af de arbejdsløse og førtidspensionisterne.

Generelt viser opgørelsen, at lang uddannelse og indkomstniveau er to af de parametre, der har en vis sammenhæng med ejerskab i et sommerhus.

Ud af tre millioner danske familier har 7,1 procent af dem et ejerskab i et eller flere sommerhuse i Danmark.

I Nordjylland har de en højere tendens til at købe et sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, end tilfældet er i de resterende egne.

Folk fra Vest- og Sydsjælland og Bornholm følger lige efter.

- I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse, skriver Danmarks Statistik i sin opgørelse.

- Her har henholdsvis 99,5 og 99,6 procent af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus uden for den landsdel, hvor de bor.

Tallene viser også, at par er overrepræsenteret blandt sommerhusejere.

Parrene udgør 44 procent af alle familier, men udgør 74 procent af sommerhusejerne.

Derudover hører ejerskab af en bil og et sommerhus også som regel sammen.

93 procent af sommerhusejere råder over en bil, mens det til sammenligning gælder for 62 procent af de familier, der ikke har et sommerhus.

/ritzau/

Salling Group sætter sorte stjerner på europæiske varer, mens Facebook-gruppen Boykot varer fra USA nærmer sig 100.000 medlemmer.

Det er reaktioner på Donald Trumps trusler mod Grønland og andre allierede samt præsidentens handelskrig mod stort set resten af verden. 

Nu er Jesper Buch også »ude«.

I et opslag på LinkedIn skriver den 49-årige iværksætter og investor, at han forleden så en amerikanskproduceret film, og at han for første gang i sit liv fik »lyst til at gå eller slukke for det«.

Han er dermed en del af den voksende gruppe af danskere, som er træt af USA.

»Det er fandme vildt at formandsskabet om man vil er istand til at devaluere mit indtryk af det »varemærke« – altså USA – i så voldsom og hurtig en grad at jeg ikke kommer til at bestille en rejse til NY eller Miami,« skriver Jesper Buch i opslaget på LinkedIn.

Sammenlignet med samme periode i 2024 er antallet af danske rejsende til USA faldet med over 30 procent i årets første måneder.

Det er dog mere end blot USA som rejsedestination, Jesper Buch har droppet. Han er også begyndt at boykotte amerikanske varemærker.

Han har droppet yndlingsketchuppen Heinz og fyldt køleskabet med sodavand fra det danske bryggeri Harboe.

Heller ikke her er Jesper Buch alene. Ifølge en undersøgelse har 73 procent af danskerne ændret adfærd og holdning til amerikanske produkter.

Jesper Buch er primært kendt for at stå bag virksomheden Just Eat. En virksomhed, der har været med til at ændre markedet for takeaway. Noget, man i investormunde kalder for »disruption«. Det er dog ikke alt disruption, der er lige godt.

»Jeg elsker reformer og disruption - Og jeg elsker at det kan eksekveres på en effektiv, smart og charmerende måde… Det er så ikke tilfældet i USA for tiden.. – og af den grund er jeg fandme ude,« skriver Jesper Buch.

Den danske transportgigant DSV har sikret samtlige godkendelser til et opkøb af det tyske transportselskab DB Schenker.

Det oplyser DSV i en børsmeddelelse tirsdag morgen.

I sidste uge fik DSV godkendt opkøbet af EU-Kommissionen, og tirsdag er en indsigelsesperiode i USA udløbet.

Det betyder, at selskabet nu har fået endeligt grønt lys, og aftalen ventes derfor gennemført 30. april i år.

Det var i september sidste år, at DSV meddelte, at selskabet ville købe DB Schenker af Deutsche Bahn for omkring 107 milliarder kroner.

Sammenlægningen vil gøre selskabet til verdens største logistikselskab målt på omsætning.

Schenker og DSV vil få en samlet omsætning på omkring 293 milliarder kroner, hvis man kigger på 2023-tallene.

DSV, der står for De Sammensluttede Vognmænd, blev grundlagt af ni selvstændige vognmænd tilbage i 1976.

Siden har selskabet vokset sig til en global transportvirksomhed, hvilket er sket gennem en lang række opkøb.

I 2019 foretog DSV eksempelvis opkøbet af schweiziske Panalpina for omkring 37 milliarder kroner, og nu er endnu et kapital føjet til med købet af tyske Schenker for næsten det tredobbelte beløb.

DSV har omkring af 75.000 ansatte i over 80 forskellige lande. Lagt sammen med Schenker kommer selskabet til at råde over 147.000 ansatte i over 90 lande.

Opkøbet af DB Schenker er langt det største, som DSV nogensinde har foretaget, og det skriver sig desuden ind i dansk erhvervshistorie som et af de største.

Schenker blev officielt sat til salg af Deutsche Bahn i december 2023. I den efterfølgende tid meldte flere selskaber sig på banen som interesserede købere, herunder det danske rederi Mærsk.

I sommeren 2024 trak Mærsk sig dog fra budkampen, da en nærmere gennemgang havde fundet udfordringer med integration af virksomheden.

Til sidst var der kun DSV og kapitalfonden CVC Capital Partners tilbage som mulige købere, og det faldt i sidste ende ud til dansk side.

/ritzau/

God morgen og velkommen til tirsdagens hurtige Business-overblik, mens påsken nærmer sig.

I dag runder vi blandt andet:

• Selskabsprognoser kan blive rene skud i tågen
• USA gør klar til told på chips og medicin med nye undersøgelser
• Industridrømme og toldmure: Sådan vil Trump holde sine løfter og vinde kampen mod kæmpe underskud
• Handelskrig kan oversvømme Europa med kinesiske varer

Men vi begynder med en helt anden facet af handelskrigen.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

EU-topfolk skal udskifte telefon og pc før USA-besøg

EU udstyrer nu sine topembedsmænd, der skal deltage i møder i Den Internationale Valutafond og Verdensbanken i USA, med gammeldags mobiltelefoner og helt basale, bærbare computere af frygt for spionage.

Det er samme metode, der bruges under rejser til Ukraine og Kina, fordi vanlige smartphones og bærbare risikerer at blive udsat for russisk eller kinesisk overvågning, skriver den britiske finansavis Financial Times.

»De er bange for, at USA trænger ind i Kommissionens systemer,« siger en kilde til avisen.

Tre EU-kommissærer rejser til Washington for at deltage i møderne i de to organisationer 21.-26. april, og EU-Kommissionen bekræfter, at den for nylig har opdateret sine sikkerhedsråd om USA, men at ingen særskilte instrukser om at bruge gammeldags mobiltelefoner er givet på skrift.

Alle EU-ansatte rådes officielt til at slukke deres telefoner ved grænsen til USA og lægge dem i et særligt omslag for at beskytte dem mod spionage, hvis de efterlades uden opsyn.

Det skriver vi om

1. Industridrømme og toldmure: Sådan vil Trump holde sine løfter og vinde kampen mod kæmpe underskud

Den amerikanske præsident vil opnå fem ting for USAs økonomi med sin handelskrig. Men hvordan går det egentlig? Læs historien her.

2. Fagboss i hårdt angreb på Vanopslagh: »Man bliver ikke voksen af at tage et pænt jakkesæt på«

Det er useriøst, at de blå partier og erhvervslivet vil sænke skatten og skære i den offentlige sektor. Det mener landets mest magtfulde fagforeningsleder, Morten Skov Christiansen, der er dybt bekymret for danskernes opbakning til at bruge milliarder på Forsvaret. Læs historien her.

Det bør du også læse

Du må gerne gå i panik. Men læs lige det her, inden du sælger dine aktier og lægger dig i fosterstilling

Det gør ondt at se blodrøde tal på sine aktier, men det gør også ondt i mine øjne, når jeg læser, at folk er på nippet til at sælge deres portefølje i panik. Her er fire grunde til, at jeg har beholdt alle mine aktier trods turbulens. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Selskabsprognoser kan blive rene skud i tågen

Det bliver ualmindeligt vanskeligt for børsnoterede selskaber at fremlægge kvalificerede prognoser i de kommende kvartalsregnskaber, og investorerne risikerer, at virksomhederne må trække deres prognoser tilbage, fordi de ikke aner, hvordan handelskrigen vil ramme dem. Det vurderer flere analytikere over for Finans. »Normalt vil man nedjustere forventninger, men jeg forventer, at flere virksomheder tager skridtet videre og simpelthen helt dropper forventningerne i en periode,« siger Frank Øland, chefstrateg hos Danske Bank. Finanstilsynet understreger, at virksomhederne skal komme med et bud.

2. USA gør klar til told på chips og medicin med nye undersøgelser

USAs regering gør klar til at indføre straftold på computer- og mobilchips samt importeret medicin, efter at handelsministeriet har indledt undersøgelser af markederne, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Der er fokus på chips og produktionsudstyr samt på medicin og medicinske ingredienser, herunder færdige produkter. Sydkoreas regering oplyste tirsdag morgen, at den øger sin støttepakke til chipindustrien fra 26 til 33 billioner won (151,8 milliarder kroner) som følge af truslerne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

3. Handelskrig kan oversvømme Europa med kinesiske varer

USAs handelskrig risikerer at oversvømme Europa med kinesiske varer, der ikke længere kan afsættes i USA. Det er ifølge Børsen frygten hos flere virksomheder, der derfor forbereder sig på turbulens, fordi Kina ventes at dumpe priserne for at slippe af med sine varelagre. Der er dog endnu ikke tegn på, at det sker, og meget afhænger af EUs modsvar på en mulig, stor tilstrømning af varer fra Kina.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

• Dow Jones: +0,78 procent
• S&P 500: +0,79 procent
• Nasdaq: +0,64 procent

Asien – indeks tirsdag kl. 7.15:

• Japan Nikkei: +1.03 procent
• Hongkong Hang Seng: +0,19 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,07 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god tirsdag!